|
|
 |
|
 |
 |
Info om idéen bag HingsteNet.dk

HOVEDFORMÅL MED HINGSTENET.DK
HingsteNet´s hovedformål er at samle seriøse oplysninger om avlsgodkendte hingste af alle anerkendte danske hesteracer under mottoet »Fra Shetland til Shire«.
HingsteNet er et seriøst tilbud til alle hingsteejere, som igennem et fælles opslagsværk af hingste kan få mulighed for at nå ud til en bredere målgruppe istedet for kun indenfor sit eget avlsforbund.
Hingsten præsenteres med aktuelle billeder og alle relevante oplysninger lige fra afstamning, brugsegenskaber til opstaldningsbetingelser. Her har hingsteejeren mulighed for at få alle informationer med om sin hingst og de praktiske forhold omkring bedækning eller levering af sæd. Har hingsteejeren en hjemmeside, linkes der direkte dertil.
Det praktiske ved HingsteNet er, at man kun behøver at lede et sted, hvis man ejer hopper af forskellige racer. At samle alle racer under en hat gør søgning efter information meget lettere enten man er hoppeejer, rytter eller blot alm. hesteinteresseret.
Hjemmesidens brugervenlige design gør også søgningen enkel for de, der ikke er så vant til at søge informationer på Internettet.
I databasen optages hingste af alle racer, der hører under et avlsforbund i Danmark samt EU-godkendte hingste uden for Danmark. For de avlsaktive hingste, der enten er kårede, har avlsgodkendelse eller licens, er der tale om et meget favorabelt en-gangsbeløb for at have hingsten stående i vor database.
TILMELDING AF HINGSTEN ONLINE
Som noget nyt kan du selv oprette dig som bruger på HingsteNet.dk. Du kan nu selv tilmelde din hingst med alle de oplysninger, du har lyst til at få med. Du har også mulighed for at oploade 3 billeder af hingsten direkte hjemme fra din computer.
Senest 10 dage efter at du har tilmeldt din hingst vil du modtage en faktura. Hingsten bliver tilgængelig for søgning, når du har betalt. Lettere kan det ikke være.
DELMÅL FOR HINGSTENET.DK
HingsteNet.dk vil forsøge at lave en Internet stambog, som også medtager interessante hingste, som har virket i avlen, altså hingste som er døde eller afkåret. Selvom en hingst ikke virker i avlen mere af omtalte grunde vil mange ryttere, avlere m.m. stadig i årene fremover søge efter oplysninger om hingste, der har virket i avlen tilbage i tiden.
Denne internet stambog er en gratis SERVICE for alle heste interesserede og vil tage lang tid at oprette. Derfor vil det være en stor hjælp, hvis hingsteejerne og øvrige som har tid og lyst vil bidrage med oplysninger og billeder om hingste, de har haft igennem tiden og som ikke er aktive i avlen mere. Det kan nu også let lade sig gøre online. Du kan nu selv oprette og indtaste alle relevante oplysninger om en afgået (kåret) hingst, du har kendskab til i vor database.
Oplysningerne som f.eks. kåringsbeskrivelser og materialprøveresultat skal være det offentligt gældende fra forbundet.
Husk det er vigtigt, at du vælger " NEJ " så hingsten ikke står som aktiv.
Det kan være, at du ikke har et billede af den afgåede hingst. Der kan andre brugere eller vi på HingsteNet.dk måske hjælpe. Så sender du blot en mail til os på info@hingstenet.dk
Link til HingsteNet.dk
Hvis du ønsker at linke til HingsteNet fra din egen hjemmeside, så er du velkommen til at bruge dette banner ved at højreklikke på banneret og vælge "Gem som" på din computer.
God fornøjelse med HingsteNet.
|
|