| Drømmen om en araberhest i miniformat Ponytrav en spændende konkurrence, som er i stigende fremgang herhjemme. BB.Arabians og Minatures fortæller om deres avl og store resultater med de små miniatures. Af Dorte Rask Laursen
|
|
| Ude på landet, langt fra vejen næsten nede i mosen ligger et lille stutteri ejet af Henrik Balle og Vinni Bruhn ved Ry. På markerne går Araberheste, araberkrydsninger, ponytravere og Miniature heste. På gårdspladsen ligger et par katte og slikker sol og i haven går en påfuglekok og gør tilnærmelser til sine høns. Et par vildgæs græsser på en af markerne og Blishønsene har ællinger i mosen. Her er fred og ro, det er for langt fra vejen til at uvedkommende kommer forbi. |
|
![]() |
Da Vinni & Henrik flyttede herud i 1988 havde Vinni en lille pony med sig. En Welsh Mountain pony " Daisy" som hun havde haft i mange år. Her var masser af græs og selvfølgelig skulle der være en hest mere så Daisy kunne have noget selskab. Ja sådan startede det som nu er blevet til lige pt. 22 heste i forskellige størrelser, farver og racer!! |
| Interessen for Pony trav starter I 1990 startede Vinni & Henrik med at køre ponytrav og det har de gjort indtil i år. Det er blevet til 4 Danmarks mesterskaber i 2 klasser, og 13 Jydske Mesterskaber også i 2 klasser. I alt 10 ponyer er blevet kørt og startet fra "Stald Humle" som også BB.Arabians og Miniatures står bag. Der er således 3 generationer af ponytravere gående på marken, hvoraf den ældste "Lille Lyn" er 25 år i år. (3 x DM vinder) Hun er pensioneret sammen med "Daisy" som nu er 28 år. 2. generation hedder Fanny. Hun er efter Lille Lyn og hun har vundet Dm 1 gang og JM 9 gange. 3. generation hedder Lady Fantasy og hun er efter fanny. Hun har "kun" opnået en 2. plads i JM indtil nu. |
![]() |
|
BB.Arabians og Miniatures bliver til...
Vinni beretter: "I 1990 mødte vi for første gang en rigtig hest. Vi så den smukke, iltre og helt vildt dejlige OX araber hingst Mistral. Drømmen var født, vi måtte have en araberhest! Den ene af vores ponytravere "Chezka" var ½ araber så hvis vi bedækkede hende fik vi "næsten" en rigtig araber. Vi lavede 2 afkom på hende med Mistral, en hoppe Natacha og en hingst Narzhos. I 1992 fik vi så råd til at købe vores første rigtige araberhest, Rodiah en smuk rød hoppe med en stor blis og helt sin egen mening om livet og hvad hun vil og især ikke vil. Jeg tog træner licens, for Rumle som hun hedder i daglig tale skulle rides til og gå galopløb. Hun blev redet til og hun kom ud og gå galopløb, men hun var for nervøs (prøvede at smide sin jockey af inden løbet ) og det var jeg i øvrigt også, så hun blev sat i fol efter kun 3 løb. Imidlertid var der kommet endnu en araberhoppe og en araberhingst i stalden. Hoppen Zaza er en adstadig dame. Hun er fin følsom, og meget smuk. Hun blev vores avlshoppe nr. 2 og BB. Arabians var født. Hingsten som hedder Nahem er en helbror til Rodiah som var beregnet på væddeløb, men set i lyset af hans søsters ( eller mine) manglende evner på væddeløbsbanen blev han kastreret og solgt. Både Rodiah og Zaza har været vist på show flere gange. Begge har sølv og Zaza blev i 1995 Senior Hoppe Champion i Svendborg. Zaza var kvalificeret til European Championships i 2000, men hun fik desværre en grim forkølelse så vi måtte melde fra. Fra 1995 - 1997 blev der født i alt 5 araberføl her hos os. 2 hingste og 3 hopper. Begge hingstene Al Dair (Mistral x Zaza ) og Pashas Charmeur ( M.A. Manaya's Pasha x Rodiah )er her endnu og står selvfølgelig til rådighed i sæsonnen 2002, hvis nogen skulle have lyst. |
|
![]() |
![]() |
|
Indtog Fløjplads fra starten
Hvorfor avler man heste som er for små til at ride på når man er voksen og ingen børn har. Tja svaret hænger vel lidt i luften, for der findes nok mange forskellige svar på det spørgsmål. Vinni & Henrik har valgt Miniature hestene efter at have avlet fuldblodsarabere i nogle år, fordi de er blevet fascineret af muligheden for at avle en mini udgave af en Araberhest. |
|
![]() |
Vores fascination af miniature hesten startede på en lidt skæg måde, fortæller Henrik, og det var nærmest en tilfældighed som bragte os ind i Dansk Miniature Heste Forening. I 1998 hørte vi ved en tilfældighed at der året før var startet en forening med det formål at skabe en Dansk Miniature Hest. I 1997 havde de afholdt deres første kåring og her var en hingst ved navn Alf blevet kåret som en af de bedste. Da vi havde et afkom gående efter Alf blev vi enige om at det kunne være sjovt at prøve at stille ham til kåring i foreningen. Vi meldte os ind og tilmeldte vores hingst til kåringen. Vi fik at vide at de andre klippede deres heste inden kåringen, så det gjorde vi selvfølgelig også. |
| Et par af vores venner havde en hoppe på samme alder og samme størrelse og hun blev også tilmeldt. begge heste blev trænet, vasket og shinet som om de var araberheste og vi havde det rigtigt sjovt. Dagen oprandt og vi mødte op med vores "små" heste, som viste sig at ligge i den store ende i forhold til mange af de øvrige, til gengæld var vores heste måske mere velgående og i pænere stand end mange af de andre, i hvert fald tog vi fløjpladserne i henholdsvis senior hoppe og Senior Hingst med Moselundens Tascha og Loke. Loke blev samme dag "Årets Hingst" i Dansk miniature Heste Forening, så vi var vældigt tilfredse da vi tog hjem. Sådan startede det altså! | |
| Når man står med en hingst som er kåret som den bedste i sin race, ja så må man jo have sig en hoppe, så Vinni og Henrik gik på udkik. De fandt en LILLE hoppe, kun 78 cm. i stang, hun er bestemt ikke den rigtige type, men til gengæld er hun ok i sine bevægelser og det læggers stor vægt på i Ry. Milliqueen som hun blev døbt blev kåret i DMHF i 1999, og hun har indtil nu givet to føl, BB. Milli-One og BB. Silver Tail Princess. Milli-One har været vist mange gange allerede og han har indtil nu kun fået 1. præmier ved div. skuer både her i DK og i Sverige som vi besøgte sidste sommer. Princessen er lille og fin og en rigtig prinsesse, hun blev vist sidste år ved DMHF's føl og plagskue, hvor hun fik 8 i helhed. Lige nu ventes på afkom nr. 3 efter Loke og Milliqueen. Endnu et afkom efter Loke, BB. Desert Blue, en rigtig lille herre, blev årets hingsteføl i DMHF sidste år. Han bliver desværre nok for stor, men vi får se, siger Vinni.
Loke har i de år der er gået ikke lavet mange afkom men de afkom som er kommet efter ham er gode. Den førstefødte Moselundens Ferrari som er efter Loke og Moselundens tascha ( de 2 som var til kåring sammen ) blev i feb. 2002 kåret i kl. A med 9 i type 10 i trav, 9 i galop og 9 i helhed og er dermed den bedste dansk avlede miniaturehest i DK. Ud over Loke afkom har Vinni & Henrik en helsøster til Loke, BB. Double Dot som er en rigtig smart lille dame og så er der lige købt en årings hoppe "Skovsgaardes Kind of Cute" en lille smuk hoppe som man har haft et godt øje til lige siden hun blev født. Hun er efter Knapstrupper hingsten Bromells Salvo og Hoppen Skovsgaardes Gaia. Cutie ( som hun kaldes til daglig ) har lige været til det Fynske Føl og Plagskue hvor hun blev Bedste Miniature hest med 8 i helhed, så hende er forventninger store til. Gaia er i fol igen, denne gang med Loke og det føl som kommer ejes også af BB.Arabians & Miniatures!! |
| Der satses på Miniatures
Vi har valgt at lægge araber avlen på hylden og satse alt på miniaturehestene, derfor har vi også taget skridtet og har købt et miniature føl i udlandet. Vi har købt et hingsteføl (MH. Tuff's Top Buck) af ren amerikansk afstamning med nogle af de absolut bedste Amerikanske miniature hingste i stamtavlen. Med ham håber vi at kunne forbedre vores avl yderligere. ved at sætte ham på de hoppeføl vi har fået/ får efter Loke kan vi bibeholde Lokes gode sind og lyst til at arbejde, samtidig med at vi kan få en slankere og mere ædel model som kommer nærmere målet "en araberhest i miniformat" |
![]() |
| BB.Arabians & Miniatures lægger stor vægt på at bevægelsen og fundamentet er i orden. Vi vil gerne lave "hele heste", siger Vinni. "For os er det ikke nok at de er smukke hvis benene vender den gale vej. Man kan ikke bruge en hest uden ben, lige så lidt som man kan bruge en bil uden hjul!" Derfor ser vi også lidt stort på om de er 86 ( standard ) eller de er 90 ( oversize) hvis bare de er ok så skal vi nok få størrelsen ned senere." | |
| Fremtidsplaner for Loke Loke er en god og meget arbejdsvillig hingst. Han har gået ponytravløb siden han var 2 og han er både kørt og redet. Han springer, han kan gå dressur og selv meget små børn kan håndtere ham. Hans afkom er smukke, velgående og har et fantastisk temperament kort sagt han er lidt speciel, så vi vil meget gerne beholde lidt Loke i vores avl. Vi har erkendt at de danske miniatureheste slet ikke kan konkurrere med de amerikanske miniature heste når det gælder type og lethed, men vi håber at en kombination af de to linier kan føre til noget rigtig godt. Drømmen er at lave en tro kopi af en araberhest men ikke højere end 86 cm i stangmål. Måske når vi det inden vi skal på plejehjem, måske ikke, men det er jo det der er så spændende ved avl slutter Vinni & Henrik!!!!!! |