Pærer belyser hestens velvære

Den er næppe landet, før den tiltrækker en hel sværm af fluer. Inden den falder fra hinanden, kravler maddiker og orm ud af den - hestepæren har intet godt ry. Den gælder som smittekilde, der omgående skal fjernes med en skovl. Det gyser selv indædte biofanatikere ved tanken om bondekonerne, der i gamle dage lå i møddingen, indtil deres podagra forsvandt.

Men en hestepære holder ikke kun på mange hemmeligheder, dens indre og dens opståen er lige så spændende som en kriminalroman.

- De 15 til 23 kilo ballast, som hesten efterlader hver dag, er på ingen måde kun et affaldsprodukt, fortæller fagdyrlæge Dr. Dirk Lebelt. Dyrlægen, der i mange år har forsket i hestenes adfærd, fortæller, at den brune hilsen i første omgang er et vigtigt kommunikationsmiddel for dyrene. Den fortæller for eksempel hingsten, om afsenderen er en rival eller dame i »forårshumør«.

Rørpost
Ved at lugte til pæren, skelner hingsten mellem kønnenes duft. Dertil bøjer han overlæben op - man siger tit, at hesten griner. Bittesmå molekyler, såkaldte pheromone, når på denne måde uhindret til det jakobsonske organ på næsehulebunden. Der registrerer højsensible kemoreceptorer de fineste duftstoffer, som vores næse slet ikke er i stand til at opfange.

Især duften af en rival udløser en kompliceret hormonkaskade i hingsten. Hvad der sker helt nøjagtig, er ligesom pheromonernes kemi endnu lukket land for forskerne, oplyser Dirk Lebelt. Man kender kun den sidste reaktion. Stammer pærerne fra en hoppe, er hingsten snarere ligeglad. Brunstige hopper afgiver flest duftstoffer i urinen. Mens duftmolekylerne vandrer usynlige gennem luften, er deres årsag let at få øje på - især, hvis flere hingste letter sig på samme fold.

Ved sådanne pæredueller placerer den mægtigste hingst altid den sidste pære oven på de andres. At der gemmer sig en nem foldplanlægning bag hingstenes adfærd, ved man i det franske Camargue. Der ser man lange folde med en hingst i hver, med møgbunker op til en halv meters højde langs hegnet.

Mikroorganismer
Mens voksne hingste bruger pærerne som nyhedsstof, bruger unge føl dem som supermarked. De sætter tænderne i frisk hoppemøg for at forsyne deres tarm med mikroorganismer og B-vitaminer. Føl har ved fødslen ingen fuldtudviklet tarmflora, idet hoppemælken ikke indeholder disse bakterier og encellede organismer.

Des mere er der i de pærer, hopperne dropper hver anden time. Hestemøg består af op til 80-90 procent af mikroorganismer. Et enkelt gram møg huser en milliard bakterier og encellede organismer fra tarmen, hvor de har været med til at gøre foderet tilgængelig for hesten. Dens kropsegne spaltemolekyler er nemlig ikke tilstrækkelige til at »knække« cellulosen i hø, kerner, græs og halm.

Desværre kommer føllene også til at æde farlige bittesmå organismer, der forstyrrer deres fordøjelse eller fører til betændelse i tarmens slimhinder. Det samme venter voksne heste, der af kedsomhed eller fodermangel æder syge kammeraters afføring. Konsekvensen er alvorlig diarre, der igen indeholder sygdomsfremkaldende bakterier og smitter andre artsfæller.

Sladrer til dyrlægen For dyrlægen er møget et fund, når han skal finde tegn på hestens bakterier, encellede organismer eller orm. Dertil samler han møgprøver, noterer sin mistanke, og sender samlingen til laboratoriet, hvor man dyrker mikroskopiske mængder møg på næringsplader. Sygdomsfremkaldende bakterier vokser sig hurtigt til synlige kolonier.
Dyrlægen finder mest information i unge hestes pærer. Da deres immunforsvar ikke er fuldt udviklet, er de ligesom syge eller magre heste mere modtagelige for salmonella, rhodococcus equi, campylobacter eller farlige arter af den for dem ellers harmløse E. coli bakterie. Mange dyrlæger har også konstateret, at salmonellaangreb øges i oktober/november, når de unge heste kommer på stald igen.
I en stor besætning kan salmonellasmitte hurtig udarte sig til et problem, især fordi den eneste effektive måde til at bekæmpe smitten på er regelmæssig opsamling af hestepærer. For at diagnosticere parasitter, er pærerne det oplagte medium.
Møgprøven blandes og opløses i natrium og zinkklorid, og centrifugeres, indtil ormenes æg eller kokcidier bliver synlige under mikroskopet. Udover bakterier, encellede organismer, fodermider eller orm kan man også finde svampe i afføringen, for eksempel, når hesten har gennemgået en behandling med antibiotika. Antibiotika destruerer ikke kun sygdomsfremkaldere i kroppen, men også tarmfloraens bakterier.

Især nu, hvor ormekure er blevet receptpligtige og derfor forbundet med øgede dyrlægeomkostninger, kan det betale sig at gøre sit for at holde smittetrykket nede. I stalden betyder det at muge bokse i bund i den varme årstid, og gemme madrassen til vintertiden, hvor den samtidig isolerer mod gulvens kulde.

På folden kan man tage trillebøren en gang om dagen og samle friske pærer op - det er mest praktisk at gøre sidst på dagen, hvor pærernes konsistens gør dem nemmere at samle. Til det formål kan man i handlen erhverve meget funktionelle »omvendte spande« med håndtag og en lille greb, en kombination, der både er ergonomisk og effektiv.

Dog holder selv den bedste hygiejne hverken orm eller dyrlægen fra stalden: det er vigtigt at være opmærksom på hestens fremtoning, der advarer om dens forringede sundhedstilstand. Mat pels, tør hoste, synlige orm i afføringen, opspilet mave kombineret med synlige ribben og et foderforbrug, der ikke står i mål med hestens huld, er tegn på orm. En gødningsprøve kan her afsløre hestens lidelser.