| Gyldne
heste
Det var slet ikke meningen, at Marian og Jan Nielsen skulle have med Palomino-heste at gøre. Det er ellers svært at tro, når man besøger deres stutteri. Af Tina Staeger |
|
Vi er på besøg på Stutteri Crown, som ligger i Randbøl,
ikke så langt fra Billund. På stutteriets folde kommer venlige heste os
i møde – i alle afskygninger af palominofarven. Ejeren kunne ellers
aldrig have drømt om at have palominoheste. Hvordan kan det så gå til? - Vi arvede nærmest Brandy, der er grundstenen i vor
palominoavl, siger Marian. Brandy var gennem et tilfælde ad omveje blevet opstaldet hos Marian og Jan, og da hingsten skulle hjem igen efter sæsonen, var ejeren egentlig ikke interesseret i at få den hentet eller bragt. Sommeren igennem var Marian blevet mere og mere betaget af den smukke hingst, så stutteriet købte ganske enkelt hingsten, og Brandy blev på stutteriet – som den første palominohingst på stutteriet, og Danmarks mest succesrige af slagsen. Det var i 1988. |
||
![]() |
Marian snakker meget med sine heste. |
|
|
Marian har formået at kombinere hingstens gode egenskaber
med sin egen sunde fornuft for avl. Når hun skal vælge avlsmateriale,
ser hun på hestene længere ud i stamtavlen. Hvordan var deres
temperament? Hvordan var deres præstationer? Marian lægger meget vægt
på hestenes kvalitet, og den definerer hun ikke i forhold til
kåringsresultater, men ridelighed og temperament. Således kombinerer hun
internationalt præstationsblod med palomino farven. |
||
|
I starten – inden Brandy kom til – troede Marian, at en palomino var en pony, og højst kunne bestikke gennem dens farve. Hun kom til at lære, at palominoen faktisk er en ”dobbelt” hest. Den skal have god temperament, være ridelig, køn OG have den rigtige palominofarve. Efter disse principper har hun siden avlet heste, der ikke kun er guld værd på dens papirer, hesten har hendes definerede kvalitet. For at bedre kunne forstå Marians kræsne valg af avlsmateriale skal man vide, at hun før havde satset på bestemte racer og blodlinier – uden det ønskede resultat. Brandy har siden fået en afløser – også ved et tilfælde!
Brandy ”kom til” at bedække Marians hoppe Olinda, som er mormor til
Crowns Choice. Olinda dannede senere hen grundstammen til Marians
palominoavl. At Marians hårde selektion efter temperament er en god
metode, viser sig ved de mange venlige heste, der hygger sig på markerne.
|
|
|
Farverne |
|||
![]() palomino - guld |
![]() goldfuchs |
![]() palomino - perleagtig |
![]() cremello |
|
Den rigtige farve lader sig ikke uden videre fremavle. Det
gen, som sørger for farven, er recessivt, og lader sig derfor dominere af
andre farvegener. Dog er man selv med til at bestemme sandsynligheden for
den rigtige farve ved at sætte de rigtige hopper og hingste sammen. Sætter man en rød og en palominofarvet hest sammen, er
der 50 procents chance for at føllet er enten rød eller palominofarvet.
Rød er den farve, der er lettest er at fortynde med diluteringsgenet for
palominofarven. På en mørkebrun hoppe kan føllet af en palominohingst
frembringe en køn dunfarve. Krydser man to palominofarvede heste, bliver resultatet højst
sandsynligt en såkaldt cremello – en perlemoderfarvet hest med blå øjne.
Den har således arvet den dobbelte mængde af det fortyndende gen. Spændende bliver det, når man sætter en cremello sammen med en mørkebrun eller rød hest, for så skulle den rigtige palominofarve være i hus. Der er bare det lille ”men” ved det, at der endnu ikke er en kåret cremellohingst i Danmark. Marian har dog en spændende toåring på sine marker, som hun har planer om at fremstille til kåring. |
![]() |
|
![]() |
|
|
![]() |
|
© tekst & foto: Tina Staeger for HingsteNet.dk 2003 |