Velkommen til HingsteNet.dk

Avlsforeningen for Boulonnais heste i Danmark

Boulonnais hesten anses for at have sin oprindelse fra den tid, hvor de romerske legioner forsamledes nær den nordfranske by Boulogne, for at sejle til Storbritannien. Det orientalske blod, der stadig kan ses i Boulonnais hestene i dag, blev højst sandsynligt indført i korstogenes tid og den spanske besættelse. Boulonnais hesten er meget elegant og er den mest ædle koldblodshest, hvorfor den også kaldes "fuldblodstrækhesten". Denne ædle islæt kommer fra det arabiske blod, der har styrket racen i flere epoker. Allerede i 1589 beviste de deres hastighed og udholdenhed i lokale løb.

Boulonnais heste navngives i alfabetisk rækkefølge for deres fødselsår. I 2008 begynder alle følnavne med "u", i 2009 bliver det "v", hvorefter det i 2010 begynder forfra med "a".

Indtil midten af det 19. århundrede sørgede Boulonnais hestene for at bringe fangsten fra Picardiens kyster til Paris. De tohjulede fiskevogne, der blev trukket af 2, fire eller fem heste, skulle være på fiskemarkedet i Paris inden kl. 8 om morgenen og kørte hele natten med hesteskift for hver ca. 30 km. Et firspand kunne trække godt 3,5 tons.

Racens oprindelse ligger i Frankrigs nordøstlige hjørne, nærmere betegnet Boulogne-graven, deraf navnet Boulonnais. I 1999 blev der i Frankrig bedækket 680 hopper og 360 fødsler blev registreret. Samme år var der 48 registrerede avlshingste. Dette kan sammenlignes med et antal af 600.000 heste, der fandtes i begyndelsen af det sidste århundrede. Bouonnais Avlsforeningen i Frankrig talte i 1999 300 medlemmer. Ligesom andre svære racer måtte Boulonnais hesten vige tilbage for mekaniseringen i landbruget. De seneste år har der været en lille fremgang i antallet af heste, men de nyeste tal giver ingen anledning til optimisme - i 2007 blev der kun registreret godt 230 føl.

I 2006 kom den første Boulonnais hest til Danmark, den da treårige kårede avlshingst Pequo. Siden har interessen for racen i landet være stigende, og i 2008 er tallet af Boulonnais heste vokset til 17. Udover i Frankrig og Danmark findes der nogle håndfuld Boulonnais heste i Belgien, Holland og Tyskland, en enkel hest har fundet vej til Finland.

Avlsmål

Størrelse og type: Mareyeurtypen og arbejdshesten Racen er delt i to typer, som har deres forskel fra deres brug i gamle dage.

- Mareyeurtypen eller den lille Boulonnais er mindre, lettere, mere udholdende og hurtigere, det er denne type heste, fiskegrossisterne brugte til at fragte fisk fra kysten og ind til Paris. Den måler mellem 1,55 – 1,60 og vejer mellem 560 og 650 kg. Farverne ligger oftest mellem helt hvid og æbleskimlet. Det er en let, hurtig og udholdende koldblodshest.

- Arbejdshesten eller den store Boulonnais er en stærkere og mere imponerende hest og blev brugt til markarbejde. Den måler mellem 1,65 – 1,75 m og vejer mellem 650 og 900 kg, nogle over et ton.

Farve: Røde og hvide farver i alle afskygninger samt sort er mest karakteristisk for racen, hårlaget er silkeagtig.

Hoved og hals: Hovedet er distingueret, firkantet men elegant og minder om hestens arabiske ophav. En alt for buet næseryg trækker ned i helhedsvurderingen. Næseryggen ønskes lige, ørene fine, mobile og fremadrettede. Kæberne ønskes stærke og runde, panden ønskes stor og flad, livlige øjne, velåbnede næsebor.

Halsen er lang, velansat og lidt konkav. En alt for konkav og kraftig hals trækker ned i helhedsvurderingen for hopper. Manen er oftest dobbelt og falder naturligt på begge sider af halsen, fyldig, men ikke for lang.

Krop: Skulderen er muskuløs, skrå og lang.

Bringen er fremadbuet, bred og åben.

Manken er velmarkeret.

Ryggen er bred og ret lige. En for lige ryg trækker ned i helhedsvurderingen, fordi den giver hest for meget spænding og for lidt bevægelsesfrihed. Ribben/siden Hestens sider ønskes korte med hvælvede ribben. Lænden Lænden ønskes bred og kort. Krydset Krydset ønskes langt og muskuløst.

Halen ønskes fyldig og højtansat.

Forparten
Overarmen ønskes muskuløst. Underarmen ønskes langt og muskuløst. Forknæet ønskes bred, veldefineret, fremadbuet og tørt, ledknoglerne kan ses, forfra ser det ud som sat i en firkant. Piben ønskes kort, med stor omfang og tør. Den bør ikke vende bagud (løse forknæ). Koden ønskes tør og stærk. Hovene er brede med en stor kronrand. Benene skal være rene og uden sår og urenheder.

Bagparten
Bagbenet ømskes muskuløst. Låret ønskes langt og muskuløst. Hasen ønskes bred og veldefineret, ikke for stejl og ikke for vinklet. Koden ønskes tør og stærk. Hovene er brede med en stor kronrand. Benene skal være rene og uden sår og urenheder.

Interiør
Der ønskes en rolig, robust, modstandsdygtig, energisk, samarbejdsvillig og venlig hest. Det arabiske islæt gør den livlig. Det er en harmonisk, elegant og udholdende hest.

Bevægelse: Gangarter
Hesten står lodret på benene og den har en aktiv, fremadgribende gang. Traven er let og ubesværet, med god fremaddrift bagfra og i god balance. Denne karakteristik har hesten arvet fra sin fortid som køreheste, og det ønskes bevaret og helst forbedres. Gangarter skal derfor have stor opmærksomhed. Skridten skal være smidig og elegant, og baghovene skal helst træde over forhovenes spor.

Karakter/anvendelse: Hestene kan arbejdes fra en alder af to år, dog i fornuftig styrke, da hestene kan vokse helt til syvårs alderen. Boulonnais hesten er historisk set selvskrevet til arbejdet i marken og for vognen. Ser man på den med "moderne" øjne, finder man en velegnet fritidshest, som kan både rides og køres. Den er velbygget med et godt saddelleje, den kan rides med en almindelig saddel. Den er udholdende og stærk og kan bære en tung rytter. Den er rolig og opmærksom og kan tåle ikke at blive redet/kørt i længere perioder uden at blive varm. Boulonnais hesten har sin anvendelse til trærykning i skoven, markarbejde, køre- og ridehest.

Kåringsreglement for hingste og hopper i Danmark: 1. BiD holder årligt en hingste- og/eller hoppekåring efter bestyrelsens tilrettelæggelse, første gang i 2010. Kåringen kan deles op i regionale kåringer.

2. For at kunne fremstille hingste eller hopper til kåring skal ejeren være medlem af BiD. Indmeldelsesgebyret fastsættes af forretningsudvalget for BiD.

3. Hingste og hopper kan fremstilles til kåring fra 3-års alderen. Hingstene og hopper kåres med enten 10, 9 eller 8 point i helhed. Hingste og hopper med 7 point i helhed tildeles etårig avlsgodkendelse og kan genfremstilles det følgende år. Hingste og hopper, som opnår 6 point i helhed eller derunder afvises, men kan genfremstilles det følgende år. Hingste og hopper, der kåres med 10 point tildeles gulmedalje, mens hingste og hopper med 9 eller 8 point tildeles sølv- og broncemedalje.

4. Ældre, fra Frankrig importerede hingste skal fremstilles ved førstkommende kåring til avlsgodkendelse eller kåring, medmindre de er kåret af moderforbundet. Fra Frankrig importerede hopper fra og med 4 års alderen behøver ikke at stille til kåring i Danmark.

5. Hingste og hopper skal være af Boulonnais afstamning, og der skal foreligge registreringsattest fra Landsudvalget for Hesteavl eller fra Frankrig. Betydelige eller blodmæssig værdifulde hingste af Boulonnais afstamning kan kåres, også hvis de mangler 3. generations oplysninger på modersiden. Det forlanges at alle hingste figurerer på hingstelisten inden bedækning påbegyndes. Særligt udvalgte og godkendte rene arabiske hingste kan tillades til forædling af Boulonnais hopper i henhold til foreningens vedtægter.

6. Kårede hingste skal have mindst 3 stk. kårede afkom efter fem år. Alternativt kan brugs-vallakker efter hingsten vurderes. Opfylder hingsten ikke disse kriterier, kan han afkåres.

7. Køre- eller brugsprøve ved kåring er obligatorisk. Hertil bruges en vogn, en slæde eller et land- eller skovbrugsredskab.

8. Kåringsudvalget består af 3 kåringsdommere, som vælges af den samlede bestyrelse for BiD, der tilstræbes deltagelse af en eller flere dommere fra moderforbundet. Dommere vælges for 3 år, og dommerne må ikke fremstille egne hingste i denne periode. Ingen kan deltage i bedømmelse af dyr han/hun selv ejer eller er opdrætter af eller på anden måde økonomisk er interesseret i eller har ejet inden for de sidste 6 måneder.

9. Dyrlægeundersøgelse på kåringspladsen er obligatorisk.

10. På kåringspladserne anvendes vurdering af eksteriør, bevægelse og opførsel til at oprangere og klassificere hestene efter formodet avlsværdi i henhold til Boulonnais standard efter Nationalstutteriet fra den 31.10.2006. Der udarbejdes en beskrivelse og gives karakterer på en skala fra 1-10.

Hjemmeside: Læs mere om racen på: www.boulonnais.dk

Avlsmål
Størrelse og type:	Mareyeurtypen og arbejdshesten Racen er delt i to typer, som har deres forskel fra deres brug i gamle dage. - Mareyeurtypen eller den lille Boulonnais er mindre, lettere, mere udholdende og hurtigere, det er denne type heste, fiskegrossisterne brugte til at fragte fisk fra kysten og ind til Paris. Den måler mellem 1,55 – 1,60 og vejer mellem 560 og 650 kg. Farverne ligger oftest mellem helt hvid og æbleskimlet. Det er en let, hurtig og udholdende koldblodshest. - Arbejdshesten eller den store Boulonnais er en stærkere og mere imponerende hest og blev brugt til markarbejde. Den måler mellem 1,65 – 1,75 m og vejer mellem 650 og 900 kg, nogle over et ton.
Farve:	Røde og hvide farver i alle afskygninger samt sort er mest karakteristisk for racen, hårlaget er silkeagtig.
Hoved og hals:	Hovedet er distingueret, firkantet men elegant og minder om hestens arabiske ophav. En alt for buet næseryg trækker ned i helhedsvurderingen. Næseryggen ønskes lige, ørene fine, mobile og fremadrettede. Kæberne ønskes stærke og runde, panden ønskes stor og flad, livlige øjne, velåbnede næsebor. Halsen er lang, velansat og lidt konkav. En alt for konkav og kraftig hals trækker ned i helhedsvurderingen for hopper. Manen er oftest dobbelt og falder naturligt på begge sider af halsen, fyldig, men ikke for lang.
Krop:	Skulderen er muskuløs, skrå og lang. Bringen er fremadbuet, bred og åben. Manken er velmarkeret. Ryggen er bred og ret lige. En for lige ryg trækker ned i helhedsvurderingen, fordi den giver hest for meget spænding og for lidt bevægelsesfrihed. Ribben/siden Hestens sider ønskes korte med hvælvede ribben. Lænden Lænden ønskes bred og kort. Krydset Krydset ønskes langt og muskuløst. Halen ønskes fyldig og højtansat. Forparten Overarmen ønskes muskuløst. Underarmen ønskes langt og muskuløst. Forknæet ønskes bred, veldefineret, fremadbuet og tørt, ledknoglerne kan ses, forfra ser det ud som sat i en firkant. Piben ønskes kort, med stor omfang og tør. Den bør ikke vende bagud (løse forknæ). Koden ønskes tør og stærk. Hovene er brede med en stor kronrand. Benene skal være rene og uden sår og urenheder. Bagparten Bagbenet ømskes muskuløst. Låret ønskes langt og muskuløst. Hasen ønskes bred og veldefineret, ikke for stejl og ikke for vinklet. Koden ønskes tør og stærk. Hovene er brede med en stor kronrand. Benene skal være rene og uden sår og urenheder. Interiør Der ønskes en rolig, robust, modstandsdygtig, energisk, samarbejdsvillig og venlig hest. Det arabiske islæt gør den livlig. Det er en harmonisk, elegant og udholdende hest.
Bevægelse:	Gangarter Hesten står lodret på benene og den har en aktiv, fremadgribende gang. Traven er let og ubesværet, med god fremaddrift bagfra og i god balance. Denne karakteristik har hesten arvet fra sin fortid som køreheste, og det ønskes bevaret og helst forbedres. Gangarter skal derfor have stor opmærksomhed. Skridten skal være smidig og elegant, og baghovene skal helst træde over forhovenes spor.
Karakter/anvendelse:	Hestene kan arbejdes fra en alder af to år, dog i fornuftig styrke, da hestene kan vokse helt til syvårs alderen. Boulonnais hesten er historisk set selvskrevet til arbejdet i marken og for vognen. Ser man på den med "moderne" øjne, finder man en velegnet fritidshest, som kan både rides og køres. Den er velbygget med et godt saddelleje, den kan rides med en almindelig saddel. Den er udholdende og stærk og kan bære en tung rytter. Den er rolig og opmærksom og kan tåle ikke at blive redet/kørt i længere perioder uden at blive varm. Boulonnais hesten har sin anvendelse til trærykning i skoven, markarbejde, køre- og ridehest.
Kåringsreglement for hingste og hopper i Danmark:	1. BiD holder årligt en hingste- og/eller hoppekåring efter bestyrelsens tilrettelæggelse, første gang i 2010. Kåringen kan deles op i regionale kåringer. 2. For at kunne fremstille hingste eller hopper til kåring skal ejeren være medlem af BiD. Indmeldelsesgebyret fastsættes af forretningsudvalget for BiD. 3. Hingste og hopper kan fremstilles til kåring fra 3-års alderen. Hingstene og hopper kåres med enten 10, 9 eller 8 point i helhed. Hingste og hopper med 7 point i helhed tildeles etårig avlsgodkendelse og kan genfremstilles det følgende år. Hingste og hopper, som opnår 6 point i helhed eller derunder afvises, men kan genfremstilles det følgende år. Hingste og hopper, der kåres med 10 point tildeles gulmedalje, mens hingste og hopper med 9 eller 8 point tildeles sølv- og broncemedalje. 4. Ældre, fra Frankrig importerede hingste skal fremstilles ved førstkommende kåring til avlsgodkendelse eller kåring, medmindre de er kåret af moderforbundet. Fra Frankrig importerede hopper fra og med 4 års alderen behøver ikke at stille til kåring i Danmark. 5. Hingste og hopper skal være af Boulonnais afstamning, og der skal foreligge registreringsattest fra Landsudvalget for Hesteavl eller fra Frankrig. Betydelige eller blodmæssig værdifulde hingste af Boulonnais afstamning kan kåres, også hvis de mangler 3. generations oplysninger på modersiden. Det forlanges at alle hingste figurerer på hingstelisten inden bedækning påbegyndes. Særligt udvalgte og godkendte rene arabiske hingste kan tillades til forædling af Boulonnais hopper i henhold til foreningens vedtægter. 6. Kårede hingste skal have mindst 3 stk. kårede afkom efter fem år. Alternativt kan brugs-vallakker efter hingsten vurderes. Opfylder hingsten ikke disse kriterier, kan han afkåres. 7. Køre- eller brugsprøve ved kåring er obligatorisk. Hertil bruges en vogn, en slæde eller et land- eller skovbrugsredskab. 8. Kåringsudvalget består af 3 kåringsdommere, som vælges af den samlede bestyrelse for BiD, der tilstræbes deltagelse af en eller flere dommere fra moderforbundet. Dommere vælges for 3 år, og dommerne må ikke fremstille egne hingste i denne periode. Ingen kan deltage i bedømmelse af dyr han/hun selv ejer eller er opdrætter af eller på anden måde økonomisk er interesseret i eller har ejet inden for de sidste 6 måneder. 9. Dyrlægeundersøgelse på kåringspladsen er obligatorisk. 10. På kåringspladserne anvendes vurdering af eksteriør, bevægelse og opførsel til at oprangere og klassificere hestene efter formodet avlsværdi i henhold til Boulonnais standard efter Nationalstutteriet fra den 31.10.2006. Der udarbejdes en beskrivelse og gives karakterer på en skala fra 1-10.
Hjemmeside:	Læs mere om racen på: www.boulonnais.dk