|
AVLSFORENINGEN FOR DARTMOOR PONYER I DANMARK
Denne racer stammer fra England, nærmere betegnet området kaldet Dartmoor i Devon. Her har den haft sin opvækst på heden, hvor den har vandret i mange hundrede år. Det tidligste man kan datere kendskabet til denne pony tilbage til, er i et testamente fra en Saksisk biskob, som døde i år 1012. Siden blev ponyen anvendt til bl.a. pakhest i minerne, hvor den styrke og højde gjorde den uundværlig. |
|
Da minerne blev lukket, blev hovedparten af ponyerne sluppet fri for igen at nyde friheden på heden, med undtagelse af de få ponyer, som lokale gårdmænd tog med sig.
Dartmoor ponyen er nært beslægtet med Exmoor ponyen, som er opvokset i Exmoor området, som har nogenlunde de samme klimatiske forhold som i Devon. Det var først omkring år 1900 man før alvor begyndte at registrere Dartmoor ponyerne, og dette blev gjort af det daværende Polo Pony Society. Omkring 1960 strammedes kravene for optagelse i stambogen betydeligt, og i dag avles der efter de bedste blodlinier. Avlsforeningen for Dartmoor ponyer i Danmark er et forholds lille forbund, og kun ca. 20 føl registreres her hvert år, dog er kvaliteten høj og eftertragtet både i og udenfor Danmark. |
|
| Avlsmål | |
| Størrelse: | Dartmoor ponyen må max. måle 127 cm i stang. |
| Farve: | Almindeligst brun, sort, grå og rød. Brogede ponyer anerkendes ikke. Større hvide aftegn ses helst ikke. Man og hale ønskes kraftig. |
| Hoved og hals: | Hovedet skal være lille, med stor venlige øjne, og små opmærksomme ører. Hovedet er velansat på en god hals af medium længde. |
| Krop: | Gode, kraftige og skrånende skuldre, ryggen og bagparten er muskuløs og af medium længde, brystkassen har en god dybde. Halen er velansat. |
| Ben: | Lårene stærke, og god plads ved albuerne er ønsket. Overarme relativt lange og muskuløse, knæet forholdsvist stort og fladt. Hovene bør være små og faste. |
| Bevægelse: | God skulder- og haseaktion, dog uden at virke overdrivende. Desuden er gangen god og fremgribende, som hos en god ridehest. |
| Karakter/anvendelse: | Dartmoor ponyen er af natur meget venlig og fornuftig af sind, hvilket gør den ideel som begynder- og /eller børnepony. Den har desuden fortrinlige rideegenskaber, der gør den populær som ride- og konkurrence pony. |
| Hjemmeside: |
Læs mere om racen på:
www.dartmoor.dk |
| Regler for avlsgodkendelse og kåring af hingste (herunder materialeprøve) |
1. Registrerede 2-årige, 3-årige og ældre hingste i Avlsforeningen for Dartmoorponyer i Danmark kan fremstilles til avlsgodkendelse og kåring, såfremt hingstens ejer(e) er medlem af denne avlsforening, og ikke står i kontingentrestance, og endvidere har betalt det forlangte kåringsgebyr.
2. En 2-årig og 3-årig hingst kan få en 1-årig avlsgodkendelse eller afvises gældende for den næstkommende bedækningssæson. Bedækningssæsonen følger kalenderåret. 3. Hingste på 4 år og derover, der har bestået en af Landsudvalget for Hesteavl og Avlsforeningen for Dartmoorponyer i Danmark godkendt materialprøve, kan opnå kåring i en af følgende klasser: 1. kl., 2.A., 2.B., eller afvises Har hingsten før eller under materialprøven pådraget sig en skade eller sygdom, så materialprøven ikke kan gennemføres det pågældende ønskede kåringsår, skal hingsten fremstilles ved førstkommende kåring for at opnå 1-årig avlsgodkendelse eller afvisning. Godkendes hingsten, skal den selvfølgelig stille til materialprøve og endelig kåring efterfølgende år. Den ovennævnte skade eller sygdom skal dokumenteres ved en dyrlægeattest, som vil være en absolut forudsætning for at opnå en af bestyrelsen og kåringskommissionen i særlig tilfælde givet dispensation. Består en hingst ikke materialprøven på grund af uhelbredelige eller arvelige defekter, kan hingsten ikke møde til fornyet prøve eller fremstilles til kåring. 4. Importerede eller lejede udenlandske hingste, der er kåret og godkendt i et officielt anerkendt avlsforbund indenfor EU, behøver ikke at fremstille til kåring i Avlsforeningen for Dartmoorponyer i Danmark for at kunne anvendes i avlen her, når blot betingelserne for optagelse på HINGSTELISTEN for Avlsforeningen for Dartmoorponyer i Danmark er opfyldt. Dette i henhold til EF-direktivet omhandlende avl (90/427 EØF)). 5. Alle avlsgodkendte og kårede hingste skal være blodtypebestemt for ejers regning inden de kan optages på HINGSTELISTEN for Avlsforeningen for Dartmoorponyer i Danmark, og dermed være berettiget til registreret avl. 6. Hingste, der er kåret eller afvist ved en tidligere fremstilling til kåring eller avlsgodkendelse i avlsforeningen for Dartmoorponyer i Danmark, kan fremstilles til fornyet kåring, dog med det resultat til følge, at sidste kåringsresultat vil være gældende fremover på hingstens papirer. 7. Ejere af avlsgodkendte eller kårede (herunder tilsvarende importerede eller lejede fra et EU-land) hingste kan få disse optaget på HINGSTELISTEN for Avlsforeningen for Dartmoorponyer i Danmark, når der udover ovenstående er opfyldt følgende: a. Hingsten skal være blodtypebestemt. b. Ejer(e) skal rettidiget have betalt kontingent til Avlsforeningen for Dartmoorponyer i Danmark. c. Avlsforeningen for Dartmoorponyer i Danmark´s krav til "REGLER FOR AFKOMSFREMSTILLINGER EFTER HINGSTE DER ER KÅRET I AVLSFORENINGEN FOR DARTMOORPONYER I DANMARK ELLER FÆRDIGKÅRET I ET ANERKENDT AVLSFORBUND INDENFOR EU" skal være opfyldt. 8. Opretholdelse af kåringen er betinget af, at der fremstilles afkom efter reglerne herfor, som angivet i "REGLER FOR AFKOMSFREMSTILLINGER EFTER HINGSTE DER ER KÅRET I AVLSFORENINGEN FOR DARTMOORPONYER I DANMARK ELLER FÆRDIGKÅRET I ET ANERKENDT AVLSFORBUND INDENFOR EU". NB! Udgifterne i forbindelse med anerkendelse af hingste afholdes af stilleren. Vedtaget på generalforsamlingen 23. marts 1991, 9. marts 1996. |