|
DANSK SPORTS PONYAVL I DANMARK (DSP)
Dansk sports Ponyavl har eksisteret siden 1976. Foreningens formål er at fremme avlen af Sportsponyer i Danmark, bl.a. ved at afholde kåring, materiale og rideprøver samt at organisere registrering og stambogsføring af sportsponyer; og at udbrede kendskabet til en dansk ridepony. Foreningen DSP er tilsluttet Landsudvalget for Heste. Landskontoret forestår stambogsføringen for DSP. Der føres åben stambog med typeavl. |
|
Som medlemmer kan alle personer, som er interesseret i avl og brug af sportsponyer, optages.
Som medlem af DSP forpligter man sig til at følge foreningens vedtægter og regler, samt registrerings- og kåringsbestemmelser, herunder regler udstedt af Landsudvalget for Heste. |
|
| Avlsmål | |
| Størrelse: | Målet er ponyer i alle størrelser op til 148 cm i stang. |
| Farve: | Alle farver undtagen broget. |
| Type: | Den ideelle pony beskrives som ædel, udtryksfuld og harmonisk. Der ønskes et godt kønspræg og store kropspartier. |
| Hoved og hals: | Hovedet skal være ædelt med god bredde i panden. Ørene ønskes forholdsvis små. Øjnene skal være placeret frit og ikke for langt omme på siden af hovedet. Foreningen mellem hoved og hals skal være forholdsvis ædel uden unødig fyld og med god ganachefrihed, så ponyen ubesværet kan gå i holdning. Halsen skal være passende lang, velformet og velansat, med passende velansat muskulatur. |
| Krop: | Skulderen ønskes lang og skrå, friheden specielt ved albuerne er vigtig. Manken ønskes velmarkeret og lang, med jævn overgang og stærk overgang til ryggen. Ryggen ønskes middellang og stærk, men alligevel med optimal eftergivenhed og elasticitet (retning). Lænden ønskes forholdsvis kort med veludviklet muskulatur og god elasticitet. Krydset ønskes langt, og svagt hældende, med korrekt haleføring. |
| Ben: | Lemmerne ønskes passende føre, tørre og velstillede, med optimale ledvinkler. Der skal være jævne overgange til leddene. Koderne skal være passende lange og give mulighed for god Der ønskes endvidere veludviklet muskulatur i underarme og lår. |
| Bevægelse: | Det beskreven eksteriør skal give mulighed for god balance og et taktfast, let, fremgribende og elastisk bevægelsesforløb. |
| Karakter/anvendelse: | Målet er ponyer i alle størrelser op til 148 cm i stang, velanvendelige til alle former for ridning og kørsel. Der ønskes stor udstråling, store rammer, et godt fundament og frem for alt en velfungerende pony. Eksteriøret skal give mulighed for et bevægelses forløb, med optimal indundergirben, afskub, elasticitet, sving og bæring. Temperamentet og vilje skal gøre den egnet til en ideel ride/konkurrencepony for børn og unge, samt en elegant kørepony for alle aldersgrupper. |
| Hjemmeside: | Læs mere om racen på: www.sportspony.dk |
| Kåringsbestemmelser |
Bestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert år afholdes hoppe- og hingstekåringer, materialprøve for hingste og afkomsfremstilling/bedømmelse.
Hingstekåring afholdes hvert år på et passende tidspunkt, og på et velegnet sted med gode faciliteter. Hingstekåringen skal afholdes i september måned. Indtil det beviseligt er en økonomisk fordel, at flytte afholdelse af hingste-kåringen til september, afholdes den fortsat i marts måned. Kåringerne ledes af en kåringskommission, nedsat jf. vedtægterne. Bestyrelsen afgør, om enkelte medlemmer af kåringskommissionen er inhabil ved bedømmelse af enkelte dyr. Anmeldelse af ponyer til kåring sker til foreningen. Kun medlemmer kan anmelde dyr til kåring og få hingste opført på hingsteliste. Bestyrelsen fastsætter gebyr for prøver, kåring, attester og hingsteparader. Ved eksteriørvurderingen under kåringer gives der karakterer for følgende: 1. Type, kropsform og proportioner. 2. Hoved, hals, nakke og ganacheafstand. 3. Forpart: Skulder og manke, bredde og dybde. 4. Ryg og bagpart: Overlinie, ribbenshvælving, kryds og lår. 5. Forlemmer: Hov, kode, pibe, kode- og knæledsmarkering og albueleddets vinkel. 6. Baglemmer: Hov, kode, pibe. Overgang til has og vinkel på denne. Vinkel i knæled samt markering af kode-, pibe- og haseled. 7. Skridt: Ren 4-taktet bevægelse med indundergriben. 8. Trav: Ren 2-taktet bevægelse med svæv og indundergriben. 9. Galop: Ren 3-taktet bevægelse med svæv og indundergriben og med balance i vendinger. 10. Helhedsindtryk. Der gives i alt 10 delkarakterer i rækkefølge som ovennævnt. Der gives point fra 0 til 10, for hvert enkelt af de i § 9 nævnte delelementer af eksteriørvurderingen. Efter kåringen udstedes et certifikat med løbende stambogsnummer, i overensstemmelse med Landsudvalgets regler. |
| Specielt vedr. hingstekåring |
Der kan kun anmeldes hingste til kåring, der afstamningsmæssigt opfylder betingelserne for at kunne optages i stambogens hovedafsnit jf. §§ 14 og 17.
Maksimummål for hingste jævnfør § 1. For hingste af angloaraberrace og ren xx afstamning, der fremstilles efter reglerne i § 32, er maxmålet 158 cm i stangmål. Hingste måles ikke efter det 5. år. Ældre hingste måles ved første fremstilling. Hingste kan fremstilles til kåring i det år, hvori de fylder 3 år. Ved kåringen kræves mønstring på fast bund og på trekantbane. Endvidere skal hingstene vises løs og under løsspringning. For at kunne opnå avlsgodkendelse skal hingsten ved eksteriørvurderingen som minimum have opnået karakteren “5” ved de i § 9 pkt. 1 - 9 nævnte delelementer. Samt mindst 7 i delkarakteren for “ helhedsindtryk” jf. § 9 pkt. 10. Fremstilling skal jf. § 12 som hovedregel ske på kåringspladsen. Hingste der indkøbes fra udlandet mellem kåringstidspunktet og bedækningssæsonen kan efter aftale med avlsledelsen, fremstilles for den samlede kåringskommission. Ved besigtigelse jf. stk. 2, kan der kun opnås foreløbig avlsgodkendelse. Hingsten skal møde til førstkommende ordinære hingstekåring. Udgifter til kåringskommissionens besigtigelse af en hingst jf. stk. 2, påhviler ejeren af hingsten. Såfremt en hingst der er anmeldt til kåring ikke kan møde pga. sygdom eller skade, afgør bestyrelsen, om der er grundlag for besigtigelse af hingsten efter reglerne i § 27, Hingsteejeren skal som grundlag for bestyrelsens vurdering indsende dyrlægeattest. Ved kåringen kan hingsten opnå et-årig avlsgodkendelse. 3-års hingste kan dog opnå to-årig avlsgodkendelse. Som 4½ års skal hingsten stille til 30-dages stationsafprøvning, afholdt efter Landsudvalgets regler. For hingste kåret i 1991 og senere gælder, at såfremt hingsten består materialprøven, med en pointsum på mindst 700 og ingen delkarakterer under 5, kan hingsten ved fremstillingen kåres med op til 5 års avlsgodkendelse. Ved avlsgodkendelse gælder det for de 3 årige hingste, at der betales 1. rate af 30 dg. Stationsafprøvningen ved avlsgodkendelsen. 2. rate betales i det efterår, hvor hingsten har opnået avlsgodkendelse. 3. rate betales i det efterfølgende forår og 4. rate betales ved indsyningen. For 4 årige og ældre hingste betales rate 1. + 2. ved avlsgodkendelsen . 3. + 4. rate betales ved indsyningen. Hingste der lider af krybbebidning, vindslugning eller vævning ( bjørnerokning) kan ikke anerkendes. Hingste af angloaraberrace og engelsk fuldblod xx, med et max. stangmål på 158 cm kan stille til eksteriørvurdering ved hingstekåringen i DSP på samme vilkår som hingste under 148 cm. Hingste af engelsk fuldblod xx, som beskrevet i stk. 1, og med et dokumenteret generalhandikap på 70 kg eller derover skal ikke aflægge materialprøve. Bestyrelsen kan i enkelte tilfælde give dispensation for opfyldelse af reglerne for hingstekåring. Alle avlsgodkendte hingste skal identificeres i form af bekræftet forældreskabs attest på baggrund af DNA-analyse for begge forældre. Bestyrelsen kan i samråd med LU forlange en CEM-attest samt sædprøve. Kravet herom skal fremsættes med passende varsel, således at avlssæsonen for hingsten/ejeren ikke unødigt forkortes. Der ydes et transporttilskud på kr. 300,- til hingste, der fragtes over Storebælt. Transporttilskud gives til hingste, der enten: a. Opnår avlsgodkendelse ved hingstekåringen. b. Har opnået 22 point eller “8” i helhedskarakter ved et anerkendt plageskue eller c. Ved forbesigtigelse af unghingste jfr. § 36, er blevet opfordret af kåringskommissionen til at møde til næste hingstekåring. Såfremt DSP’s bestyrelse finder det formålstjenligt, kan der arrangeres forbesigtigelse af 2-års hingste, f.eks. i forbindelse med hoppekåring. |
| Særligt vedr. avlsgodkendte hingste |
Bestyrelsen kan kræve en avlsgodkendt hingst underkastet en uvildig undersøgelse, såfremt der er begrundet mistanke om at den har, eller er bærer af arvelige sygdomme eller skavanker.
Såfremt det, ved den i stk. 1 nævnte undersøgelse godtgøres, at der er risiko for at hingsten videregiver arvelige sygdomme eller skavanker kan bestyrelsen i samråd med kåringskommissionen afkåre hingsten. Bestyrelsen kan kræve en avlshingst dyrlægeundersøgt, såfremt der er begrundet mistanke om smitsomme sygdomme hos hingsten. Bekræftes mistanken af dyrlæge undersøgelsen inddrages bedækningstilladelsen midlertidigt, indtil der af ejerne kan fremvises en ny dyrlægeattest, der godtgør at der ikke længere er risiko for smitteoverførsel. Landsudvalget holdes underrettet om forløbet. Hingsten skal ikke genfremstilles for atter at få bedækningstilladelse. Når den flerårige avlsgodkendelse jf. § 30 stk. 2, udløber, skal hingsten genfremstilles. Her kan avlsgodkendelsen forlænges, såfremt hingstens eksteriør, egne og afkoms præstationer er tilfredsstillende. Hingste, der benyttes til indkrydsning i DSP, skal være kåret i deres respektive forbund samt have bestået materialprøve under LU. Bestyrelsen afgør efter en konkret vurdering, om andre prøver, aflagt i andre forbund, i Danmark eller udlandet kan godkendes. Der henvises til DSP hjemmeside for yderligere uddybning af §`erne. |