|
DANSK VARMBLODS HESTE
Dansk Sportsheste Avlsforbund blev stiftet i 1962, som senere er blevet til avlsforbundet Dansk Varmblod. I dag er det Danmarks største raceorganisation med godt og vel 40.000 registrede heste og ca. 5000 medlemmer. Dansk Varmblod er en blandingsrace. Heste som opfylder avlsmålet kan kåres i organisationen. |
| Dansk varmblod har indført obligatorisk mærkning af alle føl med DV´s mærke, den tretakkede krone over bølgen, før der kan udstedes en stamtavle. Endvidere indbrændes de sidste tre cifre i føllets registreringsnummer. Stamtavlen er international godkendt og en garanti for afstamning og identitet efter kårede forældre i Dansk Varmblod. | |
| Avlsmål | |
| Størrelse: | Idealmål på 165-170 cm. |
| Farve: | Røde, sorte, brune og skimlede med hvide aftegn i hoved og på ben. |
| Type: | En ædel, storrammet, muskuløs og smidig ridehest. |
| Hoved og hals: |
Udtryksfuldt, tørt og fint. Underkæben skal være velstillet og der skal være god
plads mellem ganacherne. Ellers får hesten problemer med vejrtrækning, når den skal bøje
hovedet i korrekt dressurholdning.
Hovedet skal igennem en middellang nakke, danne en fin forening med en middellang, velansat hals. Halsen skal være ansat vinkelret på skulderen og hellere for højt end for lavt. |
| Krop: |
En lang og skrå skulder med god skulderfrihed. Manken ønskes velmarkeret og lang, med en jævn
overgang til en middellang og stærk ryg. Lændepartiet skal være kort, smidig og muskuløst.
Der ønskes et langt og muskuløst hælende kryds samt en velansat hale. |
| Ben: |
DV-hesten skal have en muskelfyldt underarm samt bred og dyb lårmuskulatur. Den skal have
stærke og tørre lemmer med velmarkerede led. Lemmerne skal være korrekt stillede såvel forfra som fra siden.
Koderne skal være middellange og møde de korte og flade piber i en passende vinkel, ca. 45 grader.
Hesten skal have velformede hove af passende størrelse og med en god hornkvalitet. Hasen fortjener den største opmærksomhed, idet bagparten betragtes som "hestens motor". Hasen skal derfor være velbøjet, bred og godt forenet med piben. |
| Bevægelse: | I alle tre gangarter skal hestens bevægelse være reglemæssigt, taktfast, smidig, elastisk og rummelig. Det gør at bevægelsen forplanter sig op i hesten og giver et godt rygsving, så hesten bliver behagelig at sidde på. |
| Karakter/anvendelse: |
Dansk Varmblods hesten skal have en høj præstationsformåen i dressur eller spring,
og kunne konkurrere på internationalt niveau. Den skal være holdbar, have en høj reproduktionsevne og være
uden arvelige defekter.
Den skal have et godt temperament og en god karakter. Den skal være omgængelig og samarbejdsvillig med en god indlæringsevne. |
| Hjemmeside: | Læs mere om racen på: www.varmblod.dk |
| REGLER FOR KÅRING AF HINGSTE | |
| § 1. Afstamningskrav |
For at en afstamning kan godkendes kræves mindst 4 fulde led af varmblods-, fuldblods eller araberafstamning.
Stk. 2: Ved araberafstamning forstås ox-arabere, shagya-arabere samt krydsninger heraf med fuldblod, såkaldte angloarabere. Stk. 3: Ved en varmblodsafstamning forstås, at de heste, der er opført i stamtavlen, er registrerede i Dansk Varmblod eller i et tilsvarende anerkendt ridehesteavlsforbund for varmblodsheste. Stk. 4: Ved fuldt led forstås, at alle heste i det pågældende led er kåret eller bedømt af Dansk Varmblod eller af et EU anerkendt avlsforbund. Indgår der i afstamningen indkrydsning af fuldblods- eller araberafstamning kræves der kun -kåring/avlsgodkendelse i første led af den pågældende anelinie. Stk. 5: Hingstemødre født i år 2001 og senere skal være afprøvede og godkendte, jvf. reglerne for tildeling af AR@. Dog er elitehopper altid kvalificeret som hingstemødre, for så vidt de afstamningsmæssige krav hertil er opfyldte. Stk. 6: Fra og med 2004 skal hingstens mor og mormor være kåret i DH eller DS. Stk. 7: Avlsledelsen kan i særlige tilfælde godkende anden afstamning, men der tages stilling fra sag til sag, og præcedens kan ikke påberåbes. |
| § 2. Kåring af varmblodshingste |
Ved kåring optages hingsten i stambogens hovedafsnit.
Kåring og dermed avlsgodkendelse er betinget af, at hingsten godkendes veterinært, og at den er brugsmæssigt afprøvet. For at en avlsgodkendelse kan gives, skal hingsten måle minimum 162 cm i stangmål og have mindst 8 i helhedskarakter. Stk. 2: Hingste der ikke er kåret i Dansk Varmblod, eller et tilsvarende udenlandsk EU avlsforbund, skal fremstilles til forbesigtigelse. Dette kan tidligst ske om efteråret i det år, de fylder to år. Hingsten fremstilles ved forbesigtigelse uden sko. Til forbesigtigelse skal hingsten vises løs og i løsspringning. Udvalgte hingste endvidere på fast bund. Hvis fremstilleren ønsker fuld bedømmelse, kan ikke-udvalgte hingste også vises på fast bund. Ved forbesigtigelsen kan hingsten opnå tilladelse til fremstilling med henblik på kåring, eller den kan afvises, jvf. stk. 3. Stk. 3: Fremstilling for at opnå godkendelse til afprøvning kan tidligst finde sted om foråret i det år hingsten fylder tre år. Ved godkendelse udarbejdes en karakteristik af hingstens eksteriør og der gives karakter som følger: 1. type og kropsform, 2. hoved og hals, 3.skulder og manke, 4. overlinie og bagpart, 5. forlemmer, 6. baglemmer, 7. skridt, 8.trav, 9. galop, 10. helhedsindtryk. Stk. 4: Hingste kan genfremstilles max. 3 gange i henhold til stk. 2 og 3. |
| § 3 Afprøvning af hingste |
Hingste har følgende muligheder for afprøvning forud for tildeling af bedækningstilladelse:
Består en hingst ikke brugsprøven på grund af uheldbredelige eller arvelige defekter eller utilstrækkelig egnethed i de for ridehesteavlen nødvendige discipliner, kan hingsten ikke fremstilles til kåring. For hingste, der har aflagt brugsprøve i udlandet, tager avlsledelsen stilling til, om en sådan prøve opfylder Dansk Varmblods krav. Ad 1: Umiddelbart efter hingstekåringen kan 3- og 4 års hingste møde til en frivillig 30 dages test. Bestås testen som 3 års, vil hingsten få bedækningstilladelse som 3 års og 4 års, dog inddrages bedækningstilladelsen, såfremt hingsten fremstilles til 70 dages Materialprø-ven og denne ikke bestås. Bestås 30 dages testen som 4 års, vil hingsten få bedækningstilladelse som 4 års. Ad 2: 3 og 4 års hingste kan aflægge 70 dages materialprøve. Hvis denne bestås, kan hingsten fremstilles til endelig kåring. Prøven aflægges på et af Dansk Varmblod godkendt sted og skal aflægges indenfor 2 år fra godkendelsen. Ad 3: Hingsten skal have aflagt en bestået 30 dages test samt én af nedenstående afprøvnin-ger. For 5 og 6 års hingste, der ikke har været fremstillet til kåring og ikke har bestået 30 dages test, og som er afprøvet i henhold til afprøvning 2 eller 3 (se nedenfor), gælder at de skal gennemgå en 14 dages observationstest for staldunoder på et af Dansk Varmblod godkendt sted. Afprøvning 1: Hingsten skal som 4 års deltage i Egnethedstesten uden for konkurrence. Hingsten skal opnå et niveau svarende til den sidst kvalificerede til Unghestechampionatet. Kvalificeres hingsten, skal den deltage i Unghestechampionatet uden for konkurrence. Hvis hingsten opnår et niveau svarende til sidst placerede i Unghestechampionatet, kan hingsten fremstilles til endelig kåring. Afprøvning 2: Hingsten skal være blandt de 3 bedste i DSA-championatsfinalen for 5 års heste. Hingsten kan herefter fremstilles til endelig kåring. Avlsledelsen forbeholder sig ret til at udvide antallet af godkendelser. Afprøvning 3: Hingsten skal være blandt de 3 bedste i DSA-championatsfinalen for 6 års heste. Hingsten kan herefter fremstilles til endelig kåring. Avlsledelsen forbeholder sig ret til at udvide antallet af godkendelser. Ad 4: Hingsten skal opfylde følgende krav: fem 1-3. placeringer på S-niveau ved internationale stævner, dvs. dressur: minimum Intermediere II; springning: minimum 1.40 cm. |
| § 4 Kåring af ældre hingste med dansk fødselsregistrering |
Ældre varmblodshingste, der kan godkendes afstamningsmæssigt jvf. § 1, kan fremstilles til kåring, såfremt konkurrenceresultaterne berettiger til det i henhold til § 3, pkt. 4
Der aflægges samme år en speciel brugsafprøvning, sammen med materialprøven for varmblodshingste. Prøven består af en observationstid på mindst 14 dage, hvor hingsten bedømmes for sin opførsel i almindelig omgang. |
| § 5 Kåring af fuldblodshingste |
Hingste følger reglerne for kåring af varmblodshingste. Fuldblodshingste skal ikke fremstilles til forbesigtigelse, men kan møde direkte til kåring.
Stk. 2: Materialprøven aflægges sammen med materialprøven for varmblodshingste og er den samme prøve som for varmblodshingste. Stk. 3: For hingste, der har tilfredsstillende løbsresultater eller hvor særligt forhold taler herfor, består materialprøven af en observationstid på 14 dage. Stk. 4: I særlige tilfælde kan Avlsledelsen dispensere fra stk. 2+3 |
| § 6 Kåring af udenlandske hingste |
Avlsledelsen skal ved godkendelse af hingste fra udlandet sikre, at kun hingste af bedste kvalitet godkendes. På grundlag af dokumenterede oplysninger om hingstens avlspræstationer i hjemlandet og dens afstamning, afgør Avlsledelsen om hingsten kan fremstilles til kåring i Dansk Varmblod.
Stk. 2: Hingste, der som føl er optaget i eller senere avlsgodkendt i et EU-anerkendt avlsforbunds stambog, kan fremstilles og avlsgodkendes i Dansk Varmblod. Stk. 3: Hingste, der er født og registrerede i udlandet, kan fremstilles uden forbesigtigelse, såfremt de er anerkendte til avl i deres hjemland. Stk. 4: Følgende forhold skal indgå i kåringskommissionens bedømmelse af hingsten: Kåring og avlsgodkendelse kan ikke opnås, før alle ovennævnte punkter af kårings-kommisionen er fundet i orden. Stk. 5: For 2 1/2- og 3 årige hingste gælder, at der ved de respektive forbunds hingste-kåringer kan rådgives ved køb af hingst, hvis anmodningen er konkret (dvs., at hingsten er fremvist på fast bund for rådgiverne). Der kan her gives tilsagn om godkendelse ved 3 års kåringen i Dansk Varmblod, hvis der er mindst to medlem-mer af avlsledelsen til stede, dog kan den ene erstattes af en suppleant til Avlsledel-sen eller af Avlskonsulenten. Stk. 6: Efter anmodning kan 4 årige og ældre hingste i særlige tilfælde besigtiges i udlan-det. Der kan kun afgives kåringstilsagn, hvis besigtigelsen foretages af hele kåringskommisionen. I alle øvrige tilfælde er der tale om rådgivning, hvor afgørel-sen af hingstens kåringsresultat skal finde sted ved fremstilling til ordinær- eller sygekåring i Danmark. Stk. 7: Efter anmodning kan udenlandske hingste, der efter avlsledelsens vurdering er specielt værdifulde/attraktive for Dansk Varmblod avl, og som er avlsgodkendt i deres hjemland, som hovedregel besigtiges af minimum 2 medlemmer af avlsledel-sen og opnå kåring i udlandet. I dette tilfælde skal hingsten ikke fremstilles ved en hingstekåring i Danmark. Ved kåringen afholdes alle omkostninger af hingsteejeren. Stk. 8: Avlsledelsen kan endvidere, efter ansøgning fra en hoppeejere til en konkret hoppe uden normal kåringsprocedure og uden besigtigelse, godkende en udenlandsk hingst, kåret i et af Dansk Varmblod anerkendt avlsforbund. Disse hingste skal opfylde fastsatte minimumskrav defineret af avlsledelsen. Til dækning af administrative udgifter betales et gebyr pr. hoppe, jvf. § 15. Ansøgning skal ske inden hoppen insemineres. Stk. 9: Udgifterne i forbindelse med rådgivning, anerkendelse eller kåring af hingste afholdes af stilleren (rekvirenten). § 7 Avlsledelsen kan når særlige forhold gør sig gældende, forlænge eller indskrænke avlsgodkendelser, samt begrænse antallet af bedækkede hopper pr. år. § 8 Kun afkom efter hingste, der på bedækningstidspunktet havde avlsgodkendelse eller specialgodkendelse, jvf. § 6, stk. 8, i Dansk Varmblod, kan registreres og brændemærkes, med Dansk Varmblod's logo. § 9 Hingste avlet i Dansk Varmblod's regi, der godkendes ved første delkåring, skal brændemærkes med krone på venstre side af halsen. Såfremt de ikke allerede er brændemærkede på venstre lår med krone og bølge, skal dette samtidig finde sted. |
| § 10 Efterkåring |
Ved den ordinære kåring kan kun fremstilles hingste, der er rettidigt tilmeldte, og hvor alle relevante informationer er tilstede. Såfremt en udenlandsk hingstekåring finder sted efter sidste anmeldelsesfrist, kan kårede hingste herfra tilmeldes den ordinære kåring i første uge herefter.
Såfremt en hingst på grund af sygdom ikke kan møde til kåring, skal der senest på bedømmelsesdagen foreligge en dyrlægeerklæring herfor. Sådanne hingste kan fremstilles til den fælles efterkåring.
Denne kåring omfatter ligeledes hingste, der er tilmeldt kåring efter sidste tilmeldingsfrist til den ordinære kåring.
Efterkåring finder sted ca. en måned efter den ordinære kåring. |