|
Irish Cob Society Denmark
The Irish Cob kan i Irland og England spores helt tilbage til 1600-tallet. De rejsende (the travellers) havde brug for heste, der kunne trække deres tunge vogne – disse vogne var deres hjem og kunne veje over et ton. Det skulle derfor være en stærk trækhest – samtidig skulle den være både udholdende og nøjsom, da den skulle kunne arbejde mange timer hver dag og ikke have meget andet end græs fra vejkanten at leve af. Hestens temperament var også afgørende for de rejsende, de levede i store familier med masser af børn og kunne ikke have nervøse eller ondskabsfulde heste. |
|
Desuden var de rejsende meget fattige og hestene skulle derfor også være billige. På denne tid var heste med store hvide aftegninger absolut uønskede og blev betragtet som fejlfarver - så indlysende blev det disse brogede heste de rejsende havde mulighed for at købe. Dette viste sig dog, at blive en kæmpe fordel for dem. For det første kunne man se disse brogede heste i mørke, hvilket formindskede risikoen for ulykker. For det andet var hver hests aftegninger forskellige, hvilket gjorde det muligt for de rejsende, at identificere deres heste selv om de var analfabeter og dermed var der mindre risiko for at få sin hest stjålet. For det tredje måtte de fleste hesteejere pænt aflevere deres heste til militæret i krigstid, men da de brogede heste var for lette at få øje på, fik de rejsende lov at beholde deres.
Penge til bedækninger havde de rejsende ikke, så dette måtte foregå i smug.. I ly af natten førte de deres brogede hopper til ”rigmands-hingste” – Shire-hingste og Clydesdale-hingste var meget populære, men også Welch Cobs, Dales-ponies og Fell-ponies blev brugt. Mange år senere havde de så helt deres egen race: en kraftig, robust hest eller pony med stor styrke, udholdenhed, nøjsomhed, et medgørligt temperament og et væld af flotte farver. Det er disse heste vi i dag kender som The irish Cobs. I Danmark er The Irish Cob også kendt under navnet ”Tinker”, men ordet ”Tinker” er i Irland (og England) en nedsættende betegnelse for disse rejsende, dermed er det for det første en person og ikke en hest og for det andet et meget negativt ord, som Irerne selvfølgelig gerne vil have sig frabedt i forbindelse med deres heste. Gennem årene har der været flere forskellige typer af The Irish Cob. Fra den tunge hest kaldet Cob-typen, blev fremavlet en Vanner-type, desuden var der pony-typen samt den meget lettere Hunter-type. I dag er man gået helt bort fra de lette typer og vil kun godkende de tunge heste og ponyer af Cob-typen, men har samtidig lavet et tillægsregister - Appendix - hvor man stambogsfører Irish Cob krydsninger - Irish Cob Crossbreds. Avlsprogram: The Irish Cob: The Irish Cob Society har udarbejdet et selektivt avlsprogram for the Irish Cob (som race), med det formål, at kunne værne om og bevare racens originale særpræg, egenskaber og kvaliteter. Hestene/ponyerne bedømmes egnede til registrering som Irish Cobs i The Irish Cob Stud Book, udfra tilstedeværelsen af førnævnte race-særpræg, egenskaber og kvaliteter, specielt temperament. Den væsentligste årsag til - og hensigten med - at Irish Cob Society arbejder på at fremme avlen af The Irish Cob, er at "mætte" en verdensomspændende efterspørgsel på en Koldblods-race, der egner sig til at være både ridehest og arbejdshest. The Irish Cob Cross bred: Den væsentligste årsag til - og hensigten med - at Irish Cob Society arbejder på, at fremme avlen af The Irish Cob Crossbred er, at fremme brugen af The Irish Cob som "stam-race" i sportsheste-avlen, samt at "mætte" en verdensomspændende efterspørgsel på en "type" hest/pony af koldblod, men af høj standard, som egner sig til at være både ridehest og arbejdshest. På grundlag af dette, har The Irish Cob Society udarbejdet et selektivt avlsprogram for The Irish Cob Crossbred. Hestene/ponyerne bedømmes egnede til registrering som Irish Cob Crossbreds i The Irish Cob stud Book, udfra tilstedeværelsen af type-særpræg, egenskaber og kvaliteter, specielt temperament. The Irish Cob Stud Book: The Main Stud Book (Hovedstambogen) (grønne pas) består af to registre: 1. Basic Register (Basisregister) 2. Premier Section (Hovedregister) I Basisregisteret kommer alle godkendte Irish Cobs uden kendt afstamning - også kaldet "foundation Irish Cobs". I Hovedregisteret kommer kommer Irish Cobs med fuld afstamning - dvs med minimum begge forældre avlsgodkendte Irish Cobs og, som desuden, efter de er fyldt to år (3 år for hingste) , er fremstillet ved en Premium Inspection (klasse-kåring) og blevet godkendt som 1. eller 2. klasses (hingst) eller 1., 2. eller 3. klasses (hoppe). The Irish Cob Crossbred Appendix: består ligeledes af to registre: Eksempler: Et afkom efter en godkendt IC og en registreret (dvs ikke-avlsgodkendt) IC, vil blive registreret i Appendix Basisregisteret. Dette afkom vil senere kunne fremstilles til en Premium Inspection og muligvis få status som godkendt IC. Dette vil blive påført passet. Et afkom efter en godkendt IC og en godkendt ICC, vil blive registreret i Appendix Basisregisteret. Dette afkom vil også kunne fremstilles ved en Premium Inspection og muligvis få status som godkendt IC. Et afkom efter en registreret (dvs ikke-avlsgodkendt) ICC og en godkendt ICC, vil blive registreret i ICC Føl-register. Dette afkom skal senere fremstilles til en Entry Inspection (race-inddelingskåring) for at blive godkendt til Appendix Basisregisteret. Males: De ikke-avlsgodkendte hingste (Males) bliver betragtet som udkrydsninger ( ikke-registrerede heste) hvis der avles med dem, dvs., at på afkommets pas og øvrige papirer, vil der komme til at stå Far: ikke avlsgodkendt. Det vil så igen sige, at et afkom efter en Male, ALDRIG vil kunne komme i Hovedstambogens Hovedregister uanset om hoppen er avlsgodkendt eller ej. |
|
| Avlsmål | |
| Størrelse: |
I showklasserne (Premium) bliver den Irske Cob inddelt i størrelser således: |
| Farve: |
Godkendte farver: Ikke godkendte farver: |
| Hoved og hals: |
Hovedet bør være lige, pænt og velproportioneret i forhold til resten af hesten. Panden bør være bred og kæber og ganasher kraftige. Romernæse accepteres ikke. Hovedet holdes relativt højt på en kraftig, rundet og velansat hals med harmonisk overgang til en god manke (især hos hingste). Munden bør have et lige bid. Øjnene bør være store, runde, udtryksfulde og må ikke være tætsiddende, for skrå eller "sovekammeragtige". Ørerne bør være middellange og velansatte. Halsen bør være kompakt, men hverken for kort eller for lang; den bør være meget muskuløs (specielt hos hingste). |
| Krop/overlinie/behåring: |
Ryggen bør være kort og bør skråne let opad til et meget muskuløst kryds (rygrad og hofteben bør ikke være tydelige). Krydset, som ofte er relativt højt i forhold til manken, bør være yppigt og have begge krydsmuskler klart markeret og toppen af krydset bør være meget muskuløst, bredt og fyldigt. Rygradens vinkel fra toppen af krydset til halen bør være hældende uden at være overdrevet og må hverken være for lang eller for kort. Halen bør være relativt højt sat og velansat på en god, rundet bagpart.
Skuldrene bør være kraftige, fyldige og skrå. Manken bør være af middel størrelse og bør være meget muskuløs og velmarkeret. Bringen bør være kraftig og muskuløs og hverken for bred eller for smal i forhold til resten af hesten. Ryggen bør være kort og lige, meget muskuløs og let opadskrånende til et relativt højt kryds. Rygraden må ikke være synlig. Bagparten bør være meget fyldig, rund, bred og kraftig med et kraftigt højt kryds. Lårene bør være kraftige, relativt lange med harmonisk overgang til kraftige haser. Kroppen bør være kort og kompakt med runde ribben. Man og hale bør være meget kraftig – ofte overdådig – og bør være i stand til at vokse til en betydelig længde. |
| Ben: |
Forbenene bør være kraftige og ikke for korte; der bør være kraftige overarme af passende længde og kraftige piber. Bagbenene bør være kraftige og muskuløse.
Knæ og haser bør være veludviklede og kraftige, men bør være i balance med hestens proportioner. Kodeledene bør passe til hestens andre led i styrke, bygning og størrelse. Koderne bør være kraftige og ikke for lange – rette eller svage koder er en fejl. Hovene bør være velformede, stærke og af god størrelse i forhold til hesten. Meget hovskæg er et karakteristisk og dekorativt kendetegn for den Irske Cob. Dette er specielt fremtrædende hos de tunge Cobs. Dog kan mængden af hovskæg variere meget – specielt når det gælder de lidt lettere Cobs. |
| Bevægelse: |
I trav er en let overdrevet høj knæaktion, som involverer både skuldre og forben, ønsket som typisk for den Irske Cob. Dette giver selv de tunge cobs en lethed i bevægelse. Nogle Irske Cobs ”kaster” det nederste af forbenet ud til siden i trav – dette er tilladt såfremt det ikke er overdrevet og såfremt vinklen er den samme i begge forben.
Ved fremvisning (til Kåring) er det at foretrække at hovskæg ikke klippes. Manen kan flettes, men både man og hale foretrækkes naturligt løsthængende. |
| Karakter/anvendelse: |
Den Irske Cob er kompakt og kraftfuld - kraftig, både muskelmæssigt og knoglemæssigt, dog fremstår denne race som en god all-round hest/pony. Nogle Irske Cobs synes mere tætte og lavstammede end andre. Den Irske Cob er velafbalanceret, velproportioneret og et imponerende syn.
Den Irske Cob bør være føjelig og samarbejdsvillig og have en venlig indstilling til mennesker og dyr. |
| Hjemmeside: | Læs mere om racen på: www.irishcobsociety.dk/ |