|
SHETLANDSPONYAVLEN I DANMARK
Shetlandsponyavlen var oprindelig en sektion under Dansk Ponyavlsforbund, som blev stiftet i 1959 ved en general-forsamling. Ponyavlsforbundet afholdt kåringer flere steder i landet for alle ponyracer. Udover at være tilsluttet Ponyavls-forbundet, blev Avlsforbundet for Shetlandsponyer i Danmark organiseret i 1968, og første generalforsamling blev afholdt i juli 1968. |
|
Den første selvstændige hoppekåring fandt sted i efteråret 1968 i
Randers, Vejle og Roskilde med deltagelse af 114 hopper, og hingstekåringen
fandt sted i marts 1969.
Udgivelsen af den første stambog for Shetlandsponyer blev besluttet i november 1969, og stambogen udkom det følgende år. Før den tid havde alle ponyracer afholdt fælles kåring. |
|
| Avlsmål | |
| Størrelse: |
En 3 års eller yngre Shetlandspony må højst være 102 cm (40 inches).
For 4 års og ældre ponyer er den maximale højde 107 cm (42 inches). Ponyerne måles med stangmål til det højeste punkt på manken. Ponyen skal stå på et fast og plant underlag, når den måles. |
| Farve: |
Shetlandsponyer kan have alle kendte hestefarver undtagen plettede.
Hårlaget veksler med årstiden. Ponyen har et dobbelt hårlag om vinteren, som får regnen til at prelle af og holde ponyens hud tør selv i det værste vejr. Derimod er sommerhårlaget kort, og det skal have en smuk silkeagtig glans. Til alle tider skal man og hale være lang, fyldig og ikke krøllet. Hovskægget er silkeagtigt og ikke krøllet. |
| Hoved og hals: | Hovedet bør være lille, velbåret og velproportioneret. Ørerne skal være små, velrejste, bredt ansat og pege godt fremad. Panden skal være bred. Næseborene skal være store og åbne. Kæber, tænder og bid skal være korrekte. |
| Ben: |
Forbenene skal være korrekt ansat med tilstrækkelig gode, flade knogler.
Stærk overarm. Kort afbalanceret pibe. Fjedrende koder.
Lårene bør være stærke og muskuløse med velformede haser, der hverken er krogede eller rette.
Set bagfra må bagbenene ikke være for vidt ansat, ej heller må haserne pege indad.
Hovene skal være stærke, runde og velformede - ikke korte, snævre, sammentrykte eller tynde. |
| Bevægelse: | Bevægelsen bør være regelmæssig og fri med god indundergriben. |
| Karakter/anvendelse: | En meget fremragende og væsentlig egenskab hos Shetlands-ponyen er dens udstråling af vitalitet, udholdenhed og robusthed. |
| Hjemmeside: | Læs mere om racen på: www.shetlandspony.dk |
| Regler for hingstekåring |
Kun medlemmer af Avlsforeningen for Shetlandsponyer kan fremstille hingste til avlsgodkendelse og kåring.
DNA-bestemmelse og afstamningskontrol Stilles en hingst til kåring, og man ønsker at anvende hingsten i avlen umiddelbart efter en eventuel kåring/avlsgodkendelse, skal man være opmærksom på at hingsten skal være DNA bestemt, og hvis han er født efter den 1. jan. 1994 skal han være afstamningskontrolleret ligeledes ved hjælp af DNA. Det vil sige at begge hingstens forældre skal være DNA bestemt. J.f. Landsudvalgets regler. Ifølge Landsudvalgets regler er en kåring ikke ensbetydende med en avlsgodkendelse, denne gives først, når resultatet af DNA bestemmelsen/afstamningskontrollen foreligger. Der gives ikke dispensation for disse forhold. Hårsækkene kan påvirkes af shampoo, og hvad man ellers hælder på hingten i forbindelse med kåringen, og man kan derfor risikere at hårprøven ikke kan anvendes ved DNA-analysen. Derfor opfordrer bestyrelsen hingsteejere til at få foretaget DNA bestemmelse og afstamningskontrol i god tid inden kåringen. Regler for materialprøve Formålet med materialprøven er at vise, at hingsten er anvendelig som brugsdyr og at demonstrere dens temperament i arbejde. Resultatet af materialprøven vedrører ikke eksteriørbedømmelsen eller evt. placering i kåringsklasse. En af nedenstående fire materialprøver skal gennemføres af samtlige hingste på 4 år eller ældre, der søger kåring. For hver hingst gives to karakterer på en skala 0-10. Første karakter er for hingstens opførsel og præstation. Anden karakter er for fremviserens præstation, hvorunder der tages hensyn til den tekniske udførelse såsom korrekt forspænding o.l. Begge karakterer skal være mindst 5. Karakterskala:
1. Rideprøve MRI Indridning i trav I Parade, hilsen ISHCM Trav, højre volte MIELB Trav (evt. med øgning) BRMC Venstre galop CH Trav HSE Skridt ELB Trav BIHCM Trav (evt. med øgning) MRBL Højre galop LE Trav ESH Skridt HCMRI Trav I Parade, hilsen, udridning i trav 2. Køreprøve MRI Indkørsel i trav I Parade, hilsen ISELB Trav, venstre volte BIHCM Trav skråt igennem MRB Skridt BLEIMCH Trav skråt igennem HSE Skridt ELBRI Trav I Parade, hilsen, udkørsel i trav 3. Longeringsprøve Ponyen longeres enten i grime uden bid i munden eller i hovedtøj med bid under fornøden hensyntagen til ponyens mund (kapsun tilladt). Ponyen mønstres ind ad midterlinien i trav. Hilsen. Start på venstre volte, longelængde min. 4 m, max. 5 m. Der vises først 4-5 omgange trav og derefter 1 omgang skridt. Parade, skift til højre volte. Igen vises 4-5 omgange trav og 1 omgang skridt. Der opstilles en forhindring 30-40 cm høj (en bom). Forhindringens bredde skal være ca. 3 m. Ponyen longeres over springet 2 gange på hver volte. Parade, hilsen. 4. Fremvisning i lange liner Ponyen fremvises i lange liner, der føres gennem øjer på ponyens gjord og er fastgjort i biddet. Programmet udføres som køreprogrammet. Der lægges vægt på, at prøverne udføres korrekt. |
| Regler for hoppekåring |
1. Kun hopper, der er registreret i Avlsforeningen for Shetlandsponyer i Danmark, opfylder de afstamningsmæssige krav eller kan anerkendes af det engelske Shetland Pony Stud-Book Society, kan fremstilles til kåring.
2. Ved kåring af hopper anvendes pointbedømmelse. Der gives karakterer (0-10) for: Type, bygning, lemmer, bevægelse i skridt og bevægelse i trav. Summen af de enkelte del-karakterer anføres og danner grundlag for den endelige oprangering og tildeling af kåringsklasse. For hopper gælder: 1. kl. = 42-50 point; II A = 37-41 point; II B = 30-36 point; 3. kl. = 0-29 point. 3. Hopper, der fremstilles til kåring, skal være 3 år eller derover. 3 års hopper, der har folet/har føl ved siden, vil ikke kunne stilles til kåring. 4. Kårede hopper kan fremstilles til bedømmelse i hoppefamilier bestående af: Enten: Kåret stammoder + mindst 3 registrerede døtre. Mindst 2 af døtrene skal være kårede, og resten, mindst 1, skal være 2 år eller derover. Eller: Kåret stammoder + 2 kårede døtre, med tilsammen mindst 2 stk. registreret afkom. Mindst 1 af sidstnævnte skal være en hoppe på 2 år eller derover. En hoppefamilie kan fremstilles ved en af Avlsforeningen afholdt kåring eller på et anerkendt dyrskue. En hoppefamilie kan tildeles fra 18-24 points eller afvises i henhold til Landsudvalgets regler. Regler for afviklingen af kåringen. Der afholdes én hoppekåring på Sjælland og én hoppekåring i Jylland. Hoppekåringen afholdes en weekend (fredag, lørdag, søndag) i juli, og således at man på ulige årstal afholder første dags hoppekåring på Sjælland, og på lige årstal afholder første dags hoppekåring i Jylland. Der afholdes én landsdækkende hingstekåring i trekantsområdet (Fredericia - Kolding - Vejle) en weekend i maj. Til danske medlemmer af foreningen gives der et nærmere specificeret beløb til delvis dækning af afgiften ved kørsel over Storebæltsbroen. Såfremt der stiller mere end 15 ponyer til kåring i én aldersgruppe (2 års, 3 års, 4 års eller ældre hingste) og (3 års, 4 års eller ældre hopper) deles klassen i to eller flere hold. Ponyerne opdeles som følger: Hingste: Hopper: |
| Regler for uddeling af championater |
Kun fløjdyr, der er kåret i den for klassen højest opnåelige kåringsklasse, kan deltage i konkurrencen om championaterne.
På hver kåringsplads udpeges følgende: Alle 4 udpegede champions konkurrerer om Over-all champion og Over-all reservechampion titlerne. |