SORRAIA RACEN I DANMARK www.sorraia.dk - info@sorraia.dk - tlf. 5093 4191 Hingstedag i Viborg d. 4/4-09 www.sorraia.dk Hvad er en Sorraia? Sorraiaerne er de sidste tilbageværende individer af en indfødt, syd-iberisk vildhest som har levet vildt, uden menneskelig indblanding siden oldtiden, i store og utilgængelige områder. I 1920 fandt den portugisiske forsker Ruy d´Andrade en flok ved den nedre del af Sor og Raia-floderne: ” ....jeg så en flok på ca. 30 individer, hvor over halvdelen var lys dun (gulblak) og nogle var grulla (sortblak/musegrå), mange med striber og generelt, på alle måder vilde, eller primitive, som om de var en art zebraer eller vildæsler” Efter 10 års studier af denne flok, lykkedes det D´Andrade at indfange en gruppe på 7 hopper og 4 hingste, og lod dem avle sig selv stort set naturligt på sit gods for at bevare dens unikke egenskaber. En metode der uden tvivl sikrer overlevelse af den stærkeste. Via genetisk testning er Sorraiaen anerkendt som forfader til visse undergrupper af Lusitanoer (via hoppelinierne) og hingste har i tidens løb indgået i avlen af de andre iberiske heste, hvilket bl.a. ses på at vildheste-farverne er bevaret i disse racer, samt den konvekse hovedform. De heste som Columbus bragte med til det amerikanske kontinent, var i et vist omfang Sorraiaer og de tættest beslægtede grupper er de sydamerikanske Criolloer og visse undergrupper af amerikanske Mustanger (fx Kiger- mustangerne). Sorraia er ca. 140 - 150 cm høj og let af bygning. Den er en hest og ikke en pony. Hovedet er klassisk iberisk med let konveks næseryg (romernæse). Farverne er altid enten musegrå eller gul med ål, halefjer og striber på ben og skulder. Aftegn forekommer, men er ikke velset. Der er kun ca. 200 individer, heraf formentlig kun ca. 60 hopper i avlsdygtig alder og racen er således udryddelsestruet. Sorraia´er er hårdføre, sunde, kan ofte få føl til de er over 25 år og bliver let over 30 år gamle. De er gode rideheste, samarbejdsvillige og nemme at håndtere, men også velegnet til naturpleje netop pga. af deres bibeholdte instinkter og evne til at overleve. Sorraia er en af de 4 kendte urhestetyper og hører til gruppen equus stenonius. Hulemalerier fra 20.000 -30.000 år f.Kr. viser lette heste med let konveks næseryg og ofte gule og musegrå farver, samt den buede halskam der er så typisk for iberiske heste i dag. Sorraiaens udbredelse I dag er der kun ganske få steder Sorraiaer kan leve under semi-vilde forhold og de fleste ejes privat. Der er grupper i Portugal hos Andrade-familien, en gruppe hos Portugals Nationalstutteri og mindre grupper hos private avlere i Portugal, Tyskland, Canada, USA, Brasilien og siden 2008 også Danmark. Den tyske biolog og forsker Michael Schäfer indførte 6 heste i 1975 for at redde dem fra muligt politisk kaos i Portugal. Han har siden hen skrevet værdifulde bøger om avl, genetik og adfærd baseret på de studier han gjorde sig på sin sorraiaflok. Den store spredning af individerne sætter store krav til samarbejdsevnen, avlerne imellem, og heldigvis er teknologien nu så langt at samarbejdet er blevet noget nemmere. Men når man har med truede dyr at gøre, er det fornuftigt at sprede dem på forskellige geografiske lokaliteter, sådan at hvis der skulle ske noget et sted, er der stadig grupper andre steder. Bevarelse Sorraiaen er den sidste rene repræsentant for den rideheste-type som er fremherskende i dag, oprindelig hestetype 3, med en flot svungen hals, lange ben, godt sadelleje, lette og frie bevægelser – en let og elegant hest. Der er derfor al mulig grund til at bevare hestene som en genetisk ressource og fordi de er gode brugsheste. Sorraiaen er en truet hest med høj grad af indavl, men dette er ikke gået ud over hestenes holdbarhed, bygning eller øvrige egenskaber, tværtimod. Det er naturens egen, oprindelige type som har bevist sin overlevelsesevne, uforandret fra oldtiden, uden menneskelig udvælgelse. De er således mere genetisk stabile end de fleste andre heste. Det største problem i dag er det lave antal avlende hopper og at bestanden er meget sårbar overfor fx naturkatastrofer eller smitsomme sygdomme, som fx hesteinfluenza, da den findes så få steder. SorraiaProjektet SorraiaProjektet er blevet til af en lille gruppe engagerede mennesker, der brænder for Sorraiahestene. Projektets formål er, kort fortalt, at redde Sorraiaen fra udryddelse. Dette gøres primært ved at: - Skabe interesse for Sorraiaen ved fremvisning af hestene og deres gode egenskaber. - Sikre avlsfremgang ved at samarbejde med andre avlere og den internationale avlsforening (AICS) De danske Sorraiaer De Sorraiaer der er i Danmark på nuværende tidspunkt, dvs. 5 stk, indgår alle i SorraiaProjektet. Kamilla vil gerne fortælle mere om hver enkelt hest og på Projektets hjemmeside vil man snart kunne finde en præsentation af hver enkelt. Projektets hingste står til rådighed for Hvad kan Sorraiaen bruges til? Til forædling af andre heste/ ponyer: Der er endnu for få individer til at man kan opstarte raceforening her i landet og AICS tillader endnu ikke indkrydsning med andre racer. Rene Sorraiaer stambogsføres i Portugal og der foreligger DNA på alle individer. AICS er godkendt under EU og SorraiaProjektets hingste er således EU-hingste det betyder at afkom på andre hopper vil få LU-pas og registreres under Landscentret Hest. De hoppeejere der kunne ønske at tilføre deres avl Sorraiaens egenskaber, kan således benytte Temudo eller Enano. Som brugshest: Sorraiaen er meget alsidig og kan bruges til de fleste typer ridning. Da Sorraiaen er en særdeles hurtig og adræt lille hest, med evnen til at holde hovedet koldt i vanskelige situationer, er den meget velegnet til Working Equitaion, PonyGames og lignende aktiviterer. I Portugal er den en yndet samarbejdspartner i Campinoens pasning af de aggresive og hurtige kamptyre. Desuden ses den også for vogn og som undervisningshest for både, børn, voksne og handicappede. Desuden gør evnerne for samling og bæring også Sorraien til et oplagt emne som dressurhest. Til naturpleje: Sorraiaer er, på lige fod med andre naturracer, ideelle til naturpleje idet de har deres naturlige instinkter bevaret i højeste grad. Sorraiaer er meget nøjsomme og kan klare store temperaturforskelle. Hvis I ønsker at vide mere om eller hjælpe Sorraiaerne, så kontakt gerne Kamilla fra SorraiaProjektet eller kig på Projektets hjemmeside: www.sorraia.dk